![]() |
![]() |
|
![]() |
![]() |
|
![]() |
Pressemeddelelse24. april 2008 CPH ADD: Over 60 arkitekturoplevelser på tre dage
Fra d. 16. – 18. maj syder København af anderledes arkitekturoplevelser, når Copenhagen Architecture + Design days, Cph ADD tager hul på tre dage spækket med skæve og anderledes arrangementer. Og det er tilmed gratis.
Under Copenhagen Architecture + Design Days, Cph ADD bliver der rig mulighed for at få et kig ind i verdener, der normalt ikke er adgang til. Og med over 60 gratis arrangementer er der nok at gå ombord i.
Kom med på en gåtur i Ørestads smukke skumringslys, få en rundvisning i Skuespilhuset, oplev Københavns Politigård bag facaden, bliv klogere på ungdoms- og streetkultur og oplev Carlsberggrunden inden byggekranerne rykker ind.
Wonderful Copenhagen og flere samarbejdspartnere står for tredje gang bag Copenhagen Architecture + Design Days, Cph ADD. Og sammen med tegnestuer, organisationer, museer, arkitekter og virksomheder fejres Københavns arkitektur med et program, der giver publikum et kig bag arkitekturen - fra det etablerede, over undergrunden og til næste generation.
Cph ADD er over 60 gratis arrangementer. Nogle af dem er:
· Åbningsarrangement på Kay Fiskers Plads – magisk lys- og lydevent i Ørestad
· Rundvisning på Carlsberggrunden inden byggekranerne rykker ind
· Fra Nordhavnen til Ørestad – sejltur på tværs
· Fremtidens Kødby – hvordan ser Kødbyen ud, når der på aftener og weekender bliver bilfrit, og de kreative kræfter rykker ind?
· Ungdoms- og gadekultur – hør om gadekulturhuset Streetmekka på Vesterbro
· Åbent hus i Skuespilhuset
· Gåtur i Ørestads smukke skumringslys
· Guidet tur over Øresundsbroen
· Arkitektur i børnehøjde – børnene bygger en imaginær by
· Foredrag, quiz, udstillinger, dj’s m.m. på pladsen foran Dansk Arkitektur Center
Se det fulde program og download pressefotos på www.cphadd.com
Det fremgår af programmet, om de enkelte arrangementer kræver tilmelding.
Yderligere oplysninger: Wonderful Copenhagen Projektleder Frederikke Møller Kristiansen Tlf.: 3355 7432 Mail: fmk@woco.dk
Senior projektleder Marie Myschetzky Mail: mmy@woco.dk
|