Copenhagen Architecture + Design Days 2009
Copenhagen Architecture + Design Days har gennem de seneste år sat fokus på arkitekturen og byens rum gennem en lang række arrangementer. Ønsket er at promovere og synliggøre arkitekturen, lade byens fysiske rammer fortælle deres egne historier og give publikum en indlevelse og oplevelse af den arkitektoniske verden.
Cph ADD 09 byder igen i år på et virvar af rundvisninger, byvandringer og debatter mellem fagfolk og ildsjæle - Cph ADD ønsker at nysgerrige blikke begejstres af de store bygningers små arkitektoniske detaljer.
Unge talenter får mulighed for at udfolde sig og fremvise deres visioner. Tegnestuerne åbner op for en dag eller to og lader arkitekterne give publikum et indblik i deres arbejdsprocesser og ideer. Børnene skal lege og opleve arkitekturen på egen hånd - bygge et slot, kolonihavehus eller hvad fantasien byder på.
Alt fra de helt store armbevægelser - til de mindre sættes atter i gang under Copenhagen Architecture + Design Days 09.